Vi er en specialefterskole for unge med særlige behov – og har fra starten haft undervisning og personale målrettet børn med særlige behov og diagnoser. Vi har elever med en række forskellige diagnoser som f.eks.:
- ADHD
- ADD
- Aspergers syndrom
- OCD
- angst
- Mutisme
- Tourette
- Generelle indlæringsvanskeligheder
- Samt forskellige former for autisme
Som efterskole specialiseret i bl.a. ADHD/autisme har vi mange års erfaring med elever med særlige behov og har bygget hverdagen op omkring en tydelig og forudsigelig struktur. Hos os er der mulighed for særlige hensyn som f.eks. en specielt tilrettelagt indkøringsperiode ved behov.
Trivsel blandt forskellige diagnoser og behov
Vi har gode erfaringer med at blande de forskellige diagnoser. På den måde lærer eleverne at omgås mennesker, der ikke nødvendigvis ligner dem selv. De får erfaring med at håndtere egne udfordringer sammen med andre som en del af et større fællesskab.
Man kan sige, at efterskolen på den måde afspejler den virkelighed, eleverne møder efter efterskoleopholdet.
Skoledag tilrettelagt unge med særlige behov
Vi har tilrettelagt vores skoledag på en måde, hvor vi bedst muligt kan varetage elevernes individuelle behov. Hos os har man stor medindflydelse på sit skoleskema. Skolen har tilknyttet egen psykolog, ligesom vores personalegruppe har bred erfaring med de forskellige diagnoser.
Vi vægter skole-hjem-samarbejdet højt og værdsætter de input, forældrene til vores elever kommer med. Hvis du vil have et konkret indblik i hverdagen for en elev med særlige behov, kan du læse den artikel, DR lavede om Simon: Simon blomstrede på utraditionel efterskole (billedet herunder er ikke af Simon).

