Vi arbejder hver dag tæt sammen med unge, der har brug for mere støtte end normalt. De har derfor brug for voksne, der er bevidst og klart til stede – og ved, hvad de selv bringer med ind i rummet.

Når en ung kommer ind ad døren med blikket nede og skuldrene oppe, handler det sjældent om, hvad der bliver sagt. Det handler om, hvem der siger det – og hvordan de er til stede. For vores elever aflæser omgivelserne konstant. De mærker, om den voksne er rolig eller urolig, nærværende eller distanceret – ofte længe før der er sagt et eneste ord.

Derfor er selvagens en central del af vores tilgang. På denne side gennemgår vi, hvad det konkret er, og hvordan vi arbejder med det.

Hvad er selvagens?

Selvagens er evnen til bevidst at bruge sig selv – sine egne reaktioner, sit kropssprog, sin stemme og sin indre tilstand – som et aktivt, professionelt redskab i mødet med andre mennesker.

Begrebet stammer fra neuroaffektiv udviklingspsykologi og bruges i pædagogisk arbejde til at beskrive noget, de fleste erfarne pædagoger kender fra praksis: at en klar tilstedeværelse som voksen er vigtigere end ord.

Det handler ikke om at spille en rolle. Det handler om at kende sig selv godt nok til at regulere sig selv – og dermed skabe de rette betingelser for kontakt og tryghed hos den unge.

Hvorfor er selvagens vigtigt i arbejdet med sårbare unge?

Mange af vores elever har en nervøs sensitivitet, der er skærpet af erfaringer med uforudsigelighed, pres og manglende tryghed. De aflæser omgivelserne konstant – og de aflæser os.

En voksen, der ubevidst bærer på frustration, utålmodighed eller uro, sender signaler, som en sårbar ung vil opfange – ofte uden at kunne sætte ord på det. Det kan udløse tilbagetrækning, utryghed eller eskalering, selvom hverken den unge eller den voksne forstår, hvad der egentlig skete.

Som voksen på Efterskolen Helle arbejder vi med at:

  • være opmærksom på egne reaktioner i mødet med eleverne
  • regulere vores indre tilstand, inden vi går ind i en svær situation
  • bruge vores kropssprog, stemme og ro aktivt som kontaktskabende redskaber

Selvagens og low arousal – to sider af samme sag

Selvagens og low arousal hænger tæt sammen. Der, hvor low arousal handler om at holde aktiveringsniveauet nede i situationen, handler selvagens om det fundament, den evne hviler på: den voksnes selvkendskab og evne til bevidst nærvær.

Man kan ikke konsekvent praktisere low arousal, hvis man ikke kender sine egne triggere. Og man kan ikke bruge sig selv som et trygt, stabiliserende nærvær, hvis man ikke ved, hvad man selv bringer med ind i rummet.

Selvagens er med andre ord det indre arbejde, der gør de ydre metoder mulige.

Selvagens i hverdagen på Efterskolen Helle

I praksis betyder det, at vi som medarbejdere løbende reflekterer over vores egne reaktioner i det daglige samarbejde og mødet med eleverne.

Det kan se ud på mange måder:

  • At mærke sin egen uro, inden man træder ind på en elevs værelse
  • At vælge at sænke stemmen, selvom situationen kalder på noget andet
  • At give plads til en pause, fordi man selv har brug for at samle sig
  • At turde spørge sig selv: Hvad bringer jeg med ind her – og tjener det den unge?

Selvagens er ikke en teknik, man lærer én gang. Det er en løbende, professionel dannelsesproces, der kræver vilje til selvrefleksion og kollegial åbenhed.

En del af vores fælles tilgang

Selvagens indgår som en naturlig del af den pædagogiske tænkning på Efterskolen Helle, side om side med vores arbejde med low arousal, miljøterapi og KRAP.

Tilgangene supplerer hinanden og bygger alle på den samme grundforståelse: at relationen er det vigtigste redskab, vi har.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du vil høre mere om, hvordan vi som efterskole arbejder med selvagens, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en snak, viser skolen frem og fortæller mere om vores hverdag.

Ring til os på tlf. 86384466
Send os en mail på e-mail: kontor@efterskolenhelle.dk