Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi handler om, hvordan hjernen, følelserne og relationer udvikler sig sammen. Det er en tilgang, der kobler viden fra neurovidenskab og psykologi og gør den brugbar i praksis. Den neuroaffektive tilgang bruges især indenfor terapi og arbejdet med børn.

Målet med tilgangen er at forstå menneskers reaktioner bedre og støtte en hensigtsmæssig udvikling på en måde, der passer til den enkeltes niveau.

Hvad betyder neuroaffektiv udvikling?

Neuroaffektiv udvikling beskriver, hvordan hjernen modnes lag for lag, hvordan følelser reguleres gennem samspil med andre, og hvordan relationer former vores evne til at forstå os selv og andre.

Udviklingen sker ikke kun biologisk, men formes i høj grad af tryghed, kontakt og erfaringer – især i barndommen. Kort sagt udvikler vi os følelsesmæssigt gennem relationer, og det sætter sig i hjernen.

Den treenige hjerne – grundmodellen

Et centralt begreb er den treenige hjerne. Den opdeler hjernen i tre niveauer, som udvikles i følgende rækkefølge:

Den autonome (reptilhjernen):

  • styrer overlevelse
  • regulerer puls, vejrtrækning og alarmberedskab
  • reagerer hurtigt og uden bevidst tanke

Den limbiske (følelseshjernen):

  • håndterer følelser og tilknytning
  • aflæser andres signaler
  • danner grundlag for relationer

Den præfrontale (tænkehjernen):

  • står for refleksion, planlægning og selvkontrol
  • gør det muligt at forstå sig selv og andre
  • udvikles sidst

Teorien er altså, at hjernen arbejder i lag, hvor de mest grundlæggende funktioner danner fundamentet for de mere avancerede. Man kan derfor ikke “springe trin over”.

Hvis kroppen er i alarmberedskab eller følelsesmæssigt overvældet, vil det være svært at bruge de højere funktioner som refleksion, overblik og selvkontrol. Først når der er ro på de lavere niveauer, bliver det muligt at tænke klart og handle hensigtsmæssigt.

Neuroaffektive kompasser – sådan aflæses udvikling

For at gøre teorien brugbar i praksis arbejder man med tre såkaldte kompasser. De hjælper med at vurdere, hvor en person er i sin udvikling, og hvad der er brug for.

Det autonome kompas

Det autonome kompas handler om kroppens grundlæggende regulering ift. balancen mellem ro og uro, spænding og afslapning samt evnen til at finde stabilitet. Når dette niveau er udfordret, kan det komme til udtryk som stress, uro eller tilbagetrækning, og personen kan have svært ved at finde ro i kroppen.

Her hjælper det at skabe forudsigelighed og rolige rammer samt arbejde med kropslig regulering igennem f.eks. rytme, pauser og nærvær.

Det limbiske kompas

Det limbiske kompas handler om følelser og relationer og har fokus på kontakt til andre, evnen til at aflæse følelser og følelsesmæssig tryghed.

Når dette niveau er udfordret, kan det komme til udtryk som misforståelser i sociale situationer, og man kan have svært ved at regulere følelser eller have et stort behov for bekræftelse. Her hjælper det at skabe tydelig og varm kontakt, spejle følelser og arbejde med trygge relationer.

Det præfrontale kompas

Det præfrontale kompas handler om tænkning og selvforståelse og har fokus på refleksion, impulskontrol og evnen til at se flere perspektiver.

Når dette niveau er udfordret, kan man have svært ved at tænke, før man handler. Det skyldes, at man kan mangle overblik eller have begrænset selvindsigt. Her hjælper det at arbejde med dialog og refleksion, skabe struktur og guide samt støtte evnen til at sætte ord på tanker.

Neuroaffektiv tilgang – sådan bruges teorien

En neuroaffektiv tilgang betyder, at man møder mennesker dér, hvor de er udviklingsmæssigt, og tilpasser krav og forventninger derefter. Man arbejder nedefra og op, fra kroppen over følelser til tænkning.

Det er en praktisk måde at sikre, at krav ikke bliver for høje, f.eks. ved ikke at forvente refleksion, når en person er følelsesmæssigt overvældet.

Neuroaffektiv pædagogik i praksis

I pædagogisk arbejde bruges tilgangen til at skabe bedre trivsel og udvikling. Det kan f.eks. betyde, at relation prioriteres før krav, at regulering kommer før læring, og at der arbejdes bevidst med struktur og tryghed.

Et typisk eksempel er et barn i affekt, hvor læring ikke sker gennem forklaringer. Først skal barnet hjælpes til ro på det autonome niveau, derefter skal det føle sig forstået på det limbiske niveau, og først til sidst kan man tale om handlinger og konsekvenser på det præfrontale niveau.

En grundlæggende opsummering af neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi kan forstås som en samlet model:

  • Den treenige hjerne forklarer, hvordan man er opbygget
  • Kompasserne viser, hvor man er i udviklingen
  • Tilgangen fortæller, hvordan man bedst hjælper og guider

Neuroaffektiv udvikling handler derfor om samspillet mellem hjerne, følelser og relationer. Udviklingen sker i lag, fra kroppen til følelser og tænkning.

De tre kompasser bruges til at forstå behov og reaktioner på de forskellige niveauer, og den neuroaffektive tilgang handler om at møde mennesker på det rette udviklingsniveau.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du vil høre mere om, hvordan vi som efterskole arbejder med neuroaffektiv udviklingspsykologi, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en snak, viser skolen frem og fortæller mere om vores hverdag.

Ring til os på tlf. 86384466
Send os en mail på e-mail: kontor@efterskolenhelle.dk