Vi har 2 ledige pladser. Efterskolen Helle holder åbent hus søndag d. 9. november kl. 13.30. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Efterskolen Helle – Specialefterskole i Jylland

Udvikling, livsglæde og fællesskab

Her på Efterskolen Helle tror vi på, at alle unge har potentiale til at vokse og udvikle sig. Vi tilbyder et trygt og inspirerende miljø, hvor eleverne får mulighed for at udforske nye interesser, styrke deres faglige færdigheder og udvikle venskaber, der varer livet ud.

Vores skole er et inkluderende sted for elever med særlige behov, hvor faglig udvikling og personlig vækst går hånd i hånd. Med en helt særlig tilgang udviklet gennem mange års dedikeret arbejde stræber vi efter at være den bedste specialefterskole.

Specialefterskole orienteret om fællesskab og oplevelser

På Efterskolen Helle bliver du ikke bare klar til fremtiden – du starter den. Kom og vær en del af vores fællesskab, hvor vi sammen skaber uforglemmelige oplevelser og lærer for livet. Dyk ned i vores verden her på siden og opdag, hvordan Efterskolen Helle kan blive en del af din historie. Læs om de forskellige linjer herunder.

Krop og Bevægelse

Formålet med undervisningen på linjen Krop og Bevægelse er at udvikle elevernes motivation til at bevæge sig og udvikle færdigheder inden for forskellige idrætsgrene.

Kunst og Foto

Igennem skabende kreative processer og billedsamtaler fremmes elevens evne til at se, sanse og forstå verden og benytte billedsproget som et personligt meddelelsesmiddel.

Natur og Adventure

Natur og Adventure er naturfagligt almendannende, fremmer elevernes glæde, nysgerrighed og forundring ved deres omverden samt giver dem praktiske færdigheder.

Digitalt Design

Praktisk projektarbejde, som i videst muligt omfang tager udgangspunkt i den enkelte elevs interesser, og har til hensigt at skærpe elevens kreativitet, nysgerrighed og erfaring med digital teknologi, digitale medier og kultur.

Internationalt Samarbejde

Gennem internationale samarbejdsprojekter skaber vi et autentisk og engagerende læringsmiljø med fokus på værdier som fælles historie, frihed, lighed, ansvar, respekt, uddannelse, sprog og den demokratiske arv.

Kost og Livsstil

På Kost og Livsstil får eleverne en større forståelse af bæredygtighed og innovation ift. indkøb og madlavning set ift. miljø, ernæring og sundhed. Vi skaber handlemuligheder for, at varer til kosten ikke kun kommer fra køledisken i supermarkedet.

Musik og Scene

I faget Musik & Scene arbejder vi med elevernes musikalske og dramatiske evner i et kreativt fællesskab. Her kan eleverne udvikle sig personligt og socialt gennem musik og drama.

Rollespil og Fantasy

Vi tager principper fra fantasiens verden og fører dem ind i den virkelige verden. Dette skaber en bro, der viser, at styrke kan være flere ting, og at man sagtens kan udvikle sig via udfordringer i en fiktiv verden.

Vilde Dyr

På Vilde Dyr får eleverne indsigt i forskellige dyrs livsbetingelser og levevilkår. Undervisningen vil ofte finde sted i naturen, ligesom der samarbejdes med de lokale dyreparker på Djursland. Det skaber grobund for dyb forståelse af dyreverdenen. 

Efterskolen Helle

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa