Her får du et overblik over valgfaget Wellness, som du kan vælge på Efterskolen Helle.

Bemærk, at ikke alle valgfag bliver udbudt hele tiden, og de fleste kun i 3 måneder ad gangen. Det afhænger af, hvor mange elever ønsker at deltage. Vi opretter faget, hvis der er nok tilmeldinger.

Indhold

Der vil være et fast ugentligt tema, som undervisningen tager udgangspunkt i. Det kan f.eks. være fodpleje, pleje af ung hud, massage etc. Eleverne vil dog opleve masser af medbestemmelse, ligesom vi løbende vil have føling med, hvad der rører sig i efterskolens elevgruppe. 

Kontaktoplysninger

Kontortid man-fre 8-15

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa

Formål

Vi ønsker at skabe et trygt fællesskab centreret omkring egenomsorg og personlig pleje.

Alle kan være med, og alle emner kan tages op. Formålet er, at den enkelte reflekterer over og bliver mere bevidst om egen identitet og rolle i fællesskabet. Samtidig får eleverne indblik i vigtigheden af personlig pleje. 

Mål 

  • Eleverne bevidstgøres om deres egen identitet og det at være ung  
  • Eleverne tilegner sig viden om forskellige aspekter af den personlige pleje. 
  • Eleverne bliver en del af et trygt forum, hvor alle emner kan tages op. 
  • Eleverne får en mere afslappet tilgang til det at røre andre eller selv blive rørt ved i forbindelse med aktiviteterne.