Formål
Vi ønsker, at eleverne oplever et trygt motionsfællesskab, hvor alle kan være med – uanset kondition og idrætsfagligt niveau. Formålet er, at eleverne oplever og skatter værdien af hyggelige gåture i naturen samtidig med, at der tales om stort og småt.
Holdet er tænkt som et særligt tilbud til de elever, der kan have brug for lidt hjælp til at holde samtaler/smalltalk kørende. Der anvendes samtalekort efter behov.
Mål
At eleverne får:
- En forståelse for, at velværet øges, når man er fysisk aktiv.
- Indsigt i sunde motionsvaner.
- Forståelse for og accept af, at ikke alle har samme idrætsfaglige udgangspunkt.
- Styrket deres evne til at samtale med andre unge om stort og småt
- Forståelse og accept af, at andre kan have andre meninger/synspunkter end én selv, og at det er helt okay.
- Mulighed for at dele eventuelt sårbare ting i et trygt og inkluderende fællesskab