Her får du et overblik over valgfaget Ultimate, som du kan vælge på Efterskolen Helle.

Bemærk, at ikke alle valgfag bliver udbudt hele tiden, og de fleste kun i 3 måneder ad gangen. Det afhænger af, hvor mange elever ønsker at deltage. Vi opretter faget, hvis der er nok tilmeldinger.

Indhold

På Frisbee Ultimate skal vi røre os og lære, hvordan man griber og kaster en frisbee. Vi skal spille med og mod hinanden og lære Ultimate og dets regler at kende. Der vil være fokus på holdånd, sammenhold og fællesskab. Vi skal lære at være positive og opmuntrende i vores tilgang til vores medspillere og øve os i at spille som et hold. Nøgleordene er spirit of the game og fair play. Spillerne er selv dommere. Undervisningen lægger vægt på den gode stemning og glæden ved at røre sig sammen med andre.  

Kontaktoplysninger

Kontortid man-fre 8-15

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa

Formål

Vi ønsker, at eleverne oplever glæde ved at indgå på et hold og være aktiv sammen med andre unge. De skal se formålet i en aktiv livsstil og styrkes i at udvikle og vægte holdånd samt sammenhold i det sportslige fællesskab. 

Mål 

Eleverne skal: 

  • Opnå kendskab til spillets regler. 
  • Kunne kaste en frisbee med både baghånd og forhånd 
  • Lære at gribe en frisbee med burgergreb, pandekage samt med én hånd. 
  • Lære at tage imod vejledning på en konstruktiv måde  
  • Lære at opmuntre sine medspillere 
  • Lære at udvise fair play og holdånd