Her får du et overblik over valgfaget Spilværkstedet, som du kan vælge på Efterskolen Helle.

Bemærk, at ikke alle valgfag bliver udbudt hele tiden, og de fleste kun i 3 måneder ad gangen. Det afhænger af, hvor mange elever ønsker at deltage. Vi opretter faget, hvis der er nok tilmeldinger.

Indhold

På Spilværkstedet skal eleverne designe deres eget brætspil (eller kortspil eller lign.). De skal igennem forskellige kreative processer skabe et spil fra idé udvikling til det færdige produkt.

De har mulighed for at arbejde alene, men det anbefales at være i små grupper. En del af processen er at prøve forskellige spil, se og prøve et hjemmelavet spil, snakke om forskellige spil og måske lege med udbygning af allerede eksisterende spil (ex. Ludo, Matador, osv.).

Det er målet, at det skal ende med et færdigt produkt fra hver elev eller hver gruppe, hvor de får lavet en prototype. Denne prototype skal indeholde alle spilelementer, grafik (ex. udført ved hjælp af AI) og selvfølgelig en lille regelbog. Spilværkstedet er et valgfag, hvor man har mulighed for at fordybe sig og idéudvikle. 

Kontaktoplysninger

Kontortid man-fre 8-15

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa

Formål

Vi ønsker at styrke elevernes kreativitet og evne til at tænke udenfor boksen. Den enkelte skal opleve glæde ved at være en del af et kreativt fællesskab med andre spilinteresserede unge.

Vi ønsker at eleverne inspirerer hinanden og lærer at samarbejde om udarbejdelsen af et helt nyt spil eller et helt nyt regelsæt til et allerede eksisterende spil.  

Mål 

Eleverne skal: 

  • Opnå kendskab til forskellige spilelementer og gameplay i bred forstand 
  • Opnå evne til at lytte til hinandens forslag og idéer 
  • Sættes i stand til at søge information på nettet og evt. anvende AI på en kritisk og hensigtsmæssig måde, hvor man idéudvikler og lader sig inspirere. 
  • Sættes i stand til at fordybe sig i et selvvalgt spil indenfor et godkendt emne 
  • Sættes i stand til at fremlægge der selvvalgte spil