Her får du et overblik over valgfaget Fitness/Fysisk træning, som du kan vælge på Efterskolen Helle.

Bemærk, at ikke alle valgfag bliver udbudt hele tiden, og de fleste kun i 3 måneder ad gangen. Det afhænger af, hvor mange elever ønsker at deltage. Vi opretter faget, hvis der er nok tilmeldinger.

Indhold

Træningen foregår i skolens fitnesslokale. Træningen gøres individuel – dels ved at indstille maskinerne på den ønskede belastning og dels ved den intensitet, øvelserne udføres med. Alle elever, der har fitness/fysisk træning udstyres med et særligt fitness-kørekort, der giver dem ret til at træne på skolens maskiner i fritiden. 

Kontaktoplysninger

Kontortid man-fre 8-15

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa

Formål

Vi ønsker, at eleverne oplever glæde ved at holde sig i form, og at de føler sig som en del af et større fællesskab. Det er hensigten, at de også fremadrettet skal kunne se meningen i at have en aktiv livsstil. 

Mål 

Eleverne skal kunne: 

  • Anvende de forskellige træningsmaskiner hensigtsmæssigt 
  • Gradvist forbedre deres fysiske udgangspunkt 
  • Acceptere forskelligheder, styrker og begrænsninger hos såvel sig selv som de øvrige elever  
  • Have øget deres kropsbevidsthed gennem forskellige træningsformer