Her får du et overblik over valgfaget Dilemmahjørnet, som du kan vælge på Efterskolen Helle.

Bemærk, at ikke alle valgfag bliver udbudt hele tiden, og de fleste kun i 3 måneder ad gangen. Det afhænger af, hvor mange elever ønsker at deltage. Vi opretter faget, hvis der er nok tilmeldinger.

Indhold

Der tages udgangspunkt i udvalgte dokumentarudsendelser, skrevne artikler og digitale sider, der hver især lægger op til samtale om tidstypiske etiske udfordringer.

I forlængelse heraf inddrages aktiviteter som spil og rollelege for at støtte elevernes indlevelse i den konkrete situation. For at tilgodese elevernes aktive medvirken i faget er der stor fokus på, at undervisningen foregår i en tryg og positiv atmosfære, hvor alle har mod på at udtrykke sig. 

Kontaktoplysninger

Kontortid man-fre 8-15

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa

Formål 

Undervisningen i Dilemma tilstræber at fremme elevernes kompetencer til at rumme og arbejde med modsætninger og usikkerhed. Det er ønsket, at arbejdet bidrager væsentligt til at øge elevernes almene viden og motiverer dem til at involvere sig personligt i relevante problemer, der ikke har nogle færdige og klare løsninger.

Endvidere vægtes det højt, at de opnår forståelse for andres valg og de overbevisninger, der ligger bag. De øves i at sætte ord på tanker, forholde sig nuanceret til forskellige opfattelser og værdier samt tage selvstændig stilling.  

Mål 

At eleverne: 

  • Har kendskab til, hvad etik og moral betyder 
  • Kan forholde sig til egen moral og etik i dilemmaspørgsmål 
  • Er i stand til at beskrive tilværelsesspørgsmål 
  • Kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet 
  • Har viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillinger 
  • Kan udvise respekt for hinandens forskelligheder og holdninger 
  • Er i stand til at vurdere en sag fra flere sider og tage stilling 
  • Skal kunne forholde sig til etiske problemstillinger 
  • Får trænet argumentationsevnen