Her får du et overblik over valgfaget Crossgym, som du kan vælge på Efterskolen Helle.

Bemærk, at ikke alle valgfag bliver udbudt hele tiden, og de fleste kun i 3 måneder ad gangen. Det afhænger af, hvor mange elever ønsker at deltage. Vi opretter faget, hvis der er nok tilmeldinger.

Indhold

Der vil i de valgte aktiviteter være en varieret tilgang til kroppen og dens muligheder. Eleverne vil blandt andet blive præsenteret for alsidige øvelser inden for styrke-, udholdenheds-, konditions og smidighedstræning, ligesom undervisningen vil indeholde teori om ernæring, åndedrættet og det hele menneske.

Aktiviteterne tilrettelægges, så der tages størst muligt hensyn til den enkelte elevs fysiske niveau og forudsætninger.

Kontaktoplysninger

Kontortid man-fre 8-15

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa

Formål

Vi ønsker, at eleverne oplever glæden ved at udfolde sig fysisk og indføres i en sund og aktiv livsstil.

Undervisningen tilstræber at fremme elevernes tillid til egen fysiske, mentale og sociale formåen, således at de bliver i stand til at træffe selvstændige valg til gavn for dem selv og fællesskabet

Mål 

Eleverne skal: 

-          Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder 

–           Deltage aktivt og engageret 

-          Opnå indsigt i træningsformer, der styrker og vedligeholder konditionen 

-          Lære en række øvelser, der arbejder med forskellige muskelgrupper 

-          Blive i stand til at udføre de anvendte øvelser med den rette teknik 

-          Blive bevidst om eget åndedræt og mestrer teknikker til at påvirke det positivt 

-          Tilegne sig viden om sammenhængen mellem livsstil og fysisk/psykisk velvære