Her får du et overblik over valgfaget Badminton, som du kan vælge på Efterskolen Helle.

Bemærk, at ikke alle valgfag bliver udbudt hele tiden, og de fleste kun i 3 måneder ad gangen. Det afhænger af, hvor mange elever ønsker at deltage. Vi opretter faget, hvis der er nok tilmeldinger.

Indhold

Badmintonundervisningen finder sted i skolens hal og tager primært udgangspunkt i spillets kompleksitet. Der arbejdes med såvel det tekniske, det taktiske samt det fysiske element af spillet. Den fysiske træning vægtes højt, og eleverne introduceres til forskellige træningsformer gennem både øvelser, småspil og turneringer.  Desuden arbejdes der teoretisk med emner som anatomi og fysiologi i relation til badminton,  idrætspsykologi (motivation, fokus og håndtering af pres), regler samt skadesforebyggelse og opvarmning. 

Kontaktoplysninger

Kontortid man-fre 8-15

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa

Formål

Vi ønsker at udvikle elevernes fysiske velvære i samspil med jævnaldrende. De gives en forståelse for spillets kompleksitet og regelsæt, ligesom de opnår oplevelse af og forståelse for det at vinde og tabe. Badmintonfaget skal samtidig give eleverne glæde ved bevægelse, motivation for fortsat at dyrke idræt samt styrke deres evne til samarbejde og fairplay. 

Mål 

Eleverne skal: 

  • Opleve fysisk velvære og overskud ved at være aktive på motionsplan 
  • Forstå vigtigheden af sociale relationer og en god træningskultur 
  • Opleve lyst til fortsat at dyrke sporten efter efterskoleopholdet 
  • Lære at følge fælles regler og udvise fairplay i kamp 
  • Forbedre deres fysiske form uanset udgangspunkt 
  • Udvikle tekniske færdigheder (slag, serv, bevægelse på banen) samt kunne anvende disse i spilsituationer. 
  • Opnå indsigt i spilstrategier og kunne træffe taktiske valg i både single og double.