Specialefterskole med eSport – Få eSport som valgfag

Esport-efterskole med meget mere end computerspil

På Efterskolen Helle udbyder vi ikke eSport som et linjefag, men der er rig mulighed for at vælge det som valgfag flere gange ugentligt, ligesom skolens computere kan bruges til spil i fritiden.

I valgfagsundervisningen om eSport bruger vi en platform, som eleverne allerede føler sig hjemme i, til at undervise dem og styrke kompetencer, der rækker ud over selve det “at spille computer”.

Mål med eSport-undervisning

Målet med undervisningen i eSport er, at eleverne opnår både praktiske og teoretiske kompetencer inden for den genre af computerspil, der fordrer holdsamarbejde og koordination. 

Eleverne får mulighed for at træne spilspecifikke færdigheder i populære spil, samt udvikle og styrke diverse kompetencer, der rækker ud over det at spille computer. Den digitale platform giver eleverne en arena, hvor de har et fælles sprog og en fælles interesse, som kan give grobund for at styrke deres sociale kompetencer.

PS: Har du set, at vi også er en efterskole med programmering?

 

Undervisning i eSport skal lede frem til, at eleverne bliver i stand til at:

Lægge og følge taktikker, som er lagt forud for en spilsituation.

Kommunikere hensigtsmæssigt og præcist i stressede situationer.

Forståelse for andre elevers evner og behov som udgangspunkt for samarbejde.

Samarbejde i hold ud fra et spils præmis.

Anvende den rette strategi på det rigtige tidspunkt og på rette sted.

Forbedre egne spilmæssige færdigheder gennem træning og udvikling.

Analysere, vurdere og evaluere egne og andres præsteren på saglig vis.

Specialefterskole med eSport – indhold​

Eleverne får mulighed for at sætte sig ved en spilstation og har selv ansvar for at sørge for, at IT-udstyret er tilsluttet korrekt – ellers guides de heri. Eleverne vælger som udgangspunkt selv hvilket spil de vil spille.

Uanset hvilket spil eleven spiller, guides eleven bl.a. i at udvikle hensigtsmæssige reaktionmønstre i spilsituationen og herefter. Hvis eleven ønsker at spille spil, der fordrer et teamsamarbejde, guides eleverne i samarbejde med sine holdkammerater samt i at få forståelse for hinandens spilmæssige færdigheder.

Eleverne vil i løbet af valgfagstiden lære at indgå hensigtsmæssigt i fysiske og online kommunikationssituationer.

Mål

Undervisningen skal lede frem til at eleverne styrkes i og bliver i stand til at: 

  • Håndtere stressede situationer i spillet på en hensigtsmæssig måde 
  • Indgå i hensigtsmæssige kommunikationssituationer fysisk såvel som online 
  • Tilslutte IT-udstyr til en stationær computer 
  • Få forståelse for andre elevers evner og behov som udgangspunkt for samarbejde 
  • Forbedre egne spilmæssige færdigheder gennem træning og udvikling 

Formål

Eleverne får mulighed for at træne spilspecifikke færdigheder i populære spil, samt udvikle og styrke diverse kompetencer, der rækker ud over det at spille computer.

Den digitale platform giver eleverne en arena, hvor de har et fælles sprog og en fælles interesse, som kan give grobund for at styrke deres sociale kompetencer. 

Organisering af eSport-undervisning

Undervisningen foregår som udgangspunkt i vores computerlokale. Her har vi moderne computere, der alle er optimeret til spillene. Vi har vores egen internetforbindelse, så vi kan spille uforstyrret og uden udfald.

Der er en maskine pr. elev. Lærerne vil være tæt på, så eleverne hele tiden guides – både ift. hensigtsmæssig kommunikation, men også ift. det spiltekniske.