Lærer søges til Efterskolen Helle

Pr. 1. januar 2020 – eller snarest derefter – søger vi en lærer til, i to-lærer teamsamarbejde, at undervise på vores Digital Design-linje, hvor 14 elever dagligt undervises i alt fra programmering, robotter, hjemmesider, spiludvikling, videoredigering, og alt derimellem. Undervisningen er, som al anden undervisning på vores efterskole, praktisk og konkret funderet og tager udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger.

Ud over undervisningen på linjen vil der kunne blive tale om undervisning i dansk, matematik, valgholds- og aftenskoleundervisning.

Ansøgere kan have forskellig uddannelsesmæssig baggrund, men læreruddannede og ansøgere med specialundervisningserfaring vil være foretrukne.

Det er vigtigt, at det faglige indhold på linjen er båret af interesse samt nysgerrighed og med ønsket om at give eleverne en kvalificeret oplevelse af faget.

Der er tale om en fast ansættelse på fuld tid, og stillingen indeholder også efterskolelærerens øvrige opgaver: Aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, lejrskoler, weekendvagter og forældresamarbejde.  Kernen i vort skoletilbud er undervisning på otte praktisk/kreative og musiske linjer: Krop & Bold, Natur- & Adventure-, Kunst- og foto, Kost- og livsstil, Musik og Scene, Vilde dyr, e-Sport og Digital Design. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi både i linjefagsundervisningen, på specialhold og i form af emneuger.

 

Vi….
– er en specialefterskole med 110 unge med særlige behov og særlige læringsforudsætninger
– er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole
– har en engageret og faglig kompetent personalegruppe
– har en veludbygget skole med gode faciliteter
– tilbyder et spændende job med mulighed for selv at sætte sit præg på indholdet

 

Du…
– er uddannet lærer eller har anden relevant uddannelses- og erhvervsbaggrund

– brænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet
– er en engageret og velforberedt underviser
– er fortrolig med IT og med at beskrive samt evaluere elever mundtligt og skriftligt
– er robust både fagligt og personligt og besidder en naturlig autoritet

– har gode samarbejdskompetencer og gerne erfaring med teamsamarbejde

 

Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist den 13. januar kl. 12.00.

Ansættelse og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgninger med relevante bilag bedes sendt via knappen “Send ansøgning

Der er et Åbent Hus-arrangement på skolen for ansøgere den 9. januar kl. 16.00 til 18.00

Menu