Køkken

kkUden mad og drikke, dur helten ikke… Af den grund tager vi vores Køkkenværksted helt seriøst. Her undervises eleverne i både det traditionelle og det moderne køkken, hvor kendskab til alt fra råvarer, redskaber, levnedsmidler og til andre fødevarer er nødvendigt for at kunne sammensætte en god, velsmagende og næringsrig menu.

I køkkenværkstedet arbejder eleverne i små grupper på 4-5 personer, med henblik på at give en fornemmelse af, hvordan det er at lave mad i en rigtig familie. Derfor er eleverne med i al arbejdet, med både planlægning, indkøb, kogning, stegning, bagning og hvad der ellers står på menuen. Desuden har vi altid et stort fokus på hygiejne samt håndtering af kød og grøntsager, og sørger således for at leve op til anbefalede krav, som ved tilfældet i restauranter og lignende.

På skolen holder vi jævnligt arrangementer af forskellige karakter. Køkkenværkstedet træder derfor ofte i karakter og laver lækker mad til de mange gæster. De hjælper med at pynte op og sørger for at der hygges om gæsterne. Undervisningen foregår i egen pavillon, som er indrettet med fire skolekøkkener. Hvert køkken er udstyret med det nødvendige køkkengrej, opvaskemaskine, køleskab og glaskeramisk komfur.
 
 

Dyrehavevej 28, 8500 Grenaa - Tlf. 86 38 44 66 - Fax. 86 38 44 67

vises facebook youtube m4m