Værdigrundlag

Udvikling

Alle har et potentiale for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Vi tror, at erhvervelse af nye evner og færdigheder giver den enkelte større selvværd og selvtillid. Gennem dannelsen af det hele menneske lærer den enkelte at få tro på egne evner og indflydelse på egen livssituation. Vi vil være en skole, hvor den enkelte oplever menneskelig vækst og bliver rustet til livet. Vi vil være en skole, hvor den enkelte udvikler sig mest muligt som selvforvaltende og velfungerende menneske. Efterskolen Helle er en skole, der er præget af udvikling.

Livsglæde

Livsglæde sætter os i stand til bedre at håndtere modgang og problemer. Eleverne oplever livsglæde, når de erfarer, at andre mennesker regner med dem og har brug for dem, og eleverne oplever livsglæde i mødet med skolens ansatte.​

Vi tror, at livsglæden giver den enkelte et personligt overskud og lyst til livet. Når eleverne oplever livsglæde, får de lyst til at udfolde sig og opsøge fællesskabet. Livsglæde betyder glæde og taknemmelighed over livet, og det beskriver den grundtvigske forståelse af den kristne tro.

Fællesskab

Det er værdifuldt at være en del af et fællesskab. Derfor vil vi være en skole, hvor alle deltager aktivt i undervisning, aktiviteter og i det frie samvær. Vi vil være en skole, der er præget af et godt kammeratskab, og hvor der ikke findes mobning. Vi vil være en skole, hvor det er naturligt at rose hinanden, hjælpe hinanden, tale pænt til hinanden, og hvor der er plads til alle. I fællesskabet er vi opmærksomme på hinanden, og vi tager ansvar for, at andre har det godt.​

Adresseoplysninger

Efterskolen Helle

Dyrehavevej 28

8500 Grenaa

CVR: 15322101

Tlf.: 86 38 44 66

kontor@efterskolenhelle.dk

Tag en tur på vores skole på egen hånd